Dit privatliv

    Privatlivspolitik

    Sådan behandler vi personoplysninger, hvem vi deler dem med, og hvilke rettigheder du har.

    PolitikOpdateret

    Version: 1.6 · 19. oktober 2026 Omfatter: zitado.com, Zitados offentlige sider, registrering, prøveperiode og den adgangsbeskyttede platform.

    Vi passer på de personoplysninger, der behandles, når du besøger Zitado, kontakter os eller bruger platformen. Her forklarer vi, hvilke oplysninger vi behandler, hvorfor vi gør det, hvem de kan deles med, og hvilke rettigheder du har.

    Privatlivspolitikken giver dig information om vores behandling. Den kræver ikke i sig selv din accept og udgør ikke et samtykke til nyhedsbreve, valgfrie cookies eller andre behandlinger, som kræver et særskilt valg.

    1. Hvem står bag Zitado?

    Zitado leveres af:

    Camonda ApS (binavn: ZELLERT ApS) Søndergade 3, 1. 7830 Vinderup Danmark CVR-nr. 43532421 E-mail: info@zitado.com Telefon: +45 71 99 09 25

    Du kan bruge e-mailadressen til spørgsmål om behandling af personoplysninger og til at udøve dine rettigheder. Supporthenvendelser fra aktive kunder håndteres som udgangspunkt via supportfunktionen i Zitado.

    Tilbage til indhold

    2. Hvornår er ZELLERT dataansvarlig – og hvornår er vi databehandler?

    Camonda ApS (binavn: ZELLERT ApS) er selvstændigt dataansvarlig, når vi bestemmer formål og midler for behandling af personoplysninger til vores egne aktiviteter, for eksempel besøg på hjemmesiden, salgshenvendelser, kundekontakt, abonnementsadministration, fakturering, sikkerhed og vores egen markedsføring.

    Kundevirksomheden er som udgangspunkt dataansvarlig, når den bruger Zitado til at administrere medarbejdere, teams, Ai-værktøjer, brugssituationer, træning, kontroller, opgaver og dokumentation. I den sammenhæng behandler ZELLERT oplysningerne på kundens vegne som databehandler efter en databehandleraftale. Kunden bestemmer, hvilke lovlige oplysninger der indlægges, hvem der får adgang, og hvad oplysningerne anvendes til.

    Hvis du er registreret i Zitado gennem din arbejdsgiver eller en anden organisation, er den pågældende organisation normalt det rette sted at henvende sig om indsigt, rettelser eller sletning af dens oplysninger om dig. Vi bistår kunden i henhold til databehandleraftalen. Vi håndterer selv henvendelser, der vedrører behandling, hvor ZELLERT er dataansvarlig.

    Tilbage til indhold

    3. Hvilke personoplysninger behandler vi?

    Afhængigt af hvordan du bruger Zitado, kan vi behandle:

    • Kontakt- og virksomhedsoplysninger: navn, arbejdsmail, telefonnummer, virksomhed, arbejdsrolle og indholdet af din henvendelse.
    • Konto- og adgangsoplysninger: brugeridentifikator, e-mailadresse, organisations- og rolleforhold, login- og autentifikationsoplysninger samt nødvendige sikkerhedshændelser. Adgangskoder håndteres gennem autentifikationsløsningen; vi skal ikke bruge din adgangskode i en supporthenvendelse.
    • Abonnements- og betalingsoplysninger: valgt abonnement, faktureringsoplysninger, transaktions- og betalingsstatus. Betalingskort håndteres via Stripe, når denne betalingsmetode anvendes.
    • Supportoplysninger: beskeder, sagskategori, relevante skærmbilleder og tekniske oplysninger, som du selv indsender eller som er nødvendige for at fejlfinde.
    • Oplysninger fra offentlige screeninger: de svar, du giver i Zitados Ai Act-screening, resultatet og eventuel kobling til en efterfølgende tilmelding. Et token kan bruges til at genfinde et screeningsresultat.
    • Tekniske oplysninger: IP-adresse, browser- og enhedsoplysninger, tidspunkt, besøgt side, fejl- og sikkerhedslogs samt oplysninger fra nødvendige lagringsteknologier.
    • Statistik og marketingdata – kun ved relevant samtykke: eksempelvis besøgshændelser, kampagneparametre, konverteringshændelser og oplysninger fra valgfrie analyse- eller annonceværktøjer. Se cookiepolitikken.
    • Nyhedsbrevsoplysninger – kun ved særskilt tilmelding: e-mailadresse, samtykke-/tilmeldingsstatus og eventuelle oplysninger, du selv giver ved tilmelding.

    Når en kunde bruger den adgangsbeskyttede platform, kan den derudover indsætte almindelige personoplysninger om medarbejdere og ansvarlige, herunder navn, arbejdsmail, team, rolle, tildelinger, træningsstatus og oplysninger i dokumenter eller fritekstfelter. Disse oplysninger behandles som udgangspunkt på kundens instruks og er ikke ZELLERTs egne marketingdata.

    Vi kan modtage oplysninger direkte fra dig eller fra den virksomhed, der opretter din bruger. Oplysninger i offentlige screeninger kommer fra de svar, brugeren indsender.

    Tilbage til indhold

    4. Hvorfor behandler vi oplysninger – og med hvilket retsgrundlag?

    FormålTypiske oplysningerRetsgrundlag, når ZELLERT er dataansvarlig
    Besvare henvendelser og følge op på konkrete forespørgslerNavn, arbejds-e-mail, beskedGDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at kommunikere og drive virksomhed); litra b, hvis en fysisk person selv er part i en aftale eller tager skridt til at indgå den
    Oprette, administrere og sikre adgangen til B2B-tjenestenKonto, rolle, organisation, log- og sikkerhedsoplysningerArtikel 6, stk. 1, litra f (drift, adgangsadministration, misbrugsforebyggelse); i relevante tilfælde litra b
    Administrere abonnementer, betalinger og faktureringVirksomheds- og faktureringskontakt, betaling og transaktionsstatusArtikel 6, stk. 1, litra f og c (berettiget drift og retlige forpligtelser, blandt andet bogføring)
    Yde support, fejlsøge og forebygge misbrugSupportbeskeder, tekniske logsArtikel 6, stk. 1, litra f, og efter omstændighederne litra c
    Drive og forbedre hjemmesiden med valgfrie analyseteknologierOnlineidentifikatorer, statistik og besøgshændelserArtikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), hvor vi anvender samtykkekrævende teknologier
    Måle annoncer og anvende marketingpixelsOnlineidentifikatorer og konverteringshændelserArtikel 6, stk. 1, litra a (samtykke)
    Sende nyhedsbreve og anden samtykkebaseret e-mailmarketingE-mail og tilmeldingsoplysningerArtikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), med respekt for markedsføringsreglerne
    Overholde lovkrav, beskytte rettigheder og håndtere retlige kravNødvendige aftale-, transaktions- og sagsoplysningerArtikel 6, stk. 1, litra c og/eller f efter formålet

    For personoplysninger, som vi behandler udelukkende som databehandler for en kunde, fastlægger kunden sit eget behandlingsgrundlag. Den behandling er reguleret af kundens instruks og databehandleraftalen – ikke af et særskilt samtykke til Zitados markedsføring.

    Hvis en oplysning er nødvendig for at oprette en konto, gennemføre en betaling eller besvare en sag, kan den pågældende funktion ikke altid leveres uden oplysningen. Valgfri statistik, marketingcookies og nyhedsbreve er derimod ikke et krav for at benytte Zitado.

    Tilbage til indhold

    5. Følsomme oplysninger og begrænsninger

    Zitado er beregnet til almindelige virksomheds- og governanceoplysninger. Kunder må ikke indtaste eller uploade CPR-numre, helbredsoplysninger, biometriske oplysninger, oplysninger om politisk eller religiøs overbevisning, fagforeningsforhold, seksuelle forhold eller andre særlige kategorier af personoplysninger eller oplysninger om strafbare forhold.

    Hvis sådanne oplysninger alligevel er blevet uploadet, bedes kunden kontakte Zitado, så oplysningerne kan håndteres forsvarligt efter gældende regler og aftaler.

    Tilbage til indhold

    6. Bruger Zitado eksterne Ai-modeller på kundedata?

    Zitados almindelige registrerings-, dokumentations- og administrationsfunktioner skal kunne bruges uden, at kundedata automatisk sendes til en ekstern generativ Ai-model.

    Zitados Ai-funktioner er valgfrie. Adgangen afhænger af plan, prøveperiode og eventuelle tilvalg. En autoriseret bruger skal selv anmode om generering, og behandling på Kundens vegne skal være omfattet af Kundens dokumenterede instruks. Planadgang, betaling eller aktivering er ikke i sig selv en sådan instruks. Almindelig registrering og administration udløser ikke automatisk disse genereringer.

    Ved dokumentudkast sender Zitado relevant kontekst om organisation, værktøjer, anvendelser, screening, kontroller og opfølgning, herunder fritekst, til OpenAI. Politikgeneratoren sender gennemgåede tekstafsnit, hvor browseren så vidt muligt har erstattet kendte identificerende oplysninger med markører. Substitutionslisten og dokumentgrundlaget sendes til Zitados server, men indgår ikke som sådan i modelinputtet. Serveren indsætter kendte navne igen og gemmer resultatet som et udkast. Afgrænset eller delvist pseudonymiseret input kan stadig indeholde personoplysninger. Kundens bruger skal gennemgå resultatet før godkendelse, publicering eller brug.

    Valgfri Ai-træningsgenerering sender et afgrænset grundlag med værktøjsnavn, anvendelsens titel og beskrivelse, registrerede datatyper, tilladelsesstatus og betingelser, valgte gældende brugsregler og administratorens valg for træningen til OpenAI. Medarbejderes svar, score, profiler og træningshistorik indgår ikke i dette modelinput. Resultatet gemmes som en inaktiv kladde, der kræver menneskelig gennemgang før publicering og tildeling. Fritekst kan stadig indeholde personoplysninger.

    Vi bruger OpenAI Ireland Ltd. til de beskrevne valgfrie Ai-funktioner under en databehandleraftale. Kontoen bruger global standardretention, og valgfri datadeling er slået fra. API-input og -output bruges som udgangspunkt ikke til modeltræning uden særskilt tilvalg, som ZELLERT ikke aktiverer for kundeindhold. Leverandørens sikkerhedslogning kan normalt omfatte op til 30 dage med de undtagelser, der følger af leverandørens vilkår. Indstillingen store: false er ikke det samme som nul opbevaring.

    Zitado er et værktøj til dokumentation og beslutningsstøtte. Zitado træffer ikke på egen hånd afgørelser om personer med retsvirkning eller tilsvarende væsentlig betydning alene på grundlag af automatiseret behandling. En kundes egen anvendelse og eventuelle automatiske beslutninger skal vurderes af kunden.

    Behandling på kundens vegne beskrives nærmere i databehandleraftalen med bilag A–D, herunder underdatabehandleroversigten. En særskilt kundeaftale og kundens begrænsninger gælder fortsat. Offentliggørelse af standardaftalen er ikke kundens accept af den eller en udvidelse af kundens Ai-instruks.

    Tilbage til indhold

    7. Hvem deler vi oplysninger med?

    Vi anvender tekniske leverandører og samarbejdspartnere i det omfang, det er nødvendigt for at drive tjenesten eller levere funktioner, du har valgt:

    Leverandør/tjenesteRolle i ZitadoHvornår relevant
    Supabase Pte. Ltd.Database, autentifikation, filopbevaring og serverfunktionerUnderdatabehandler for kundedata; primær database i Frankfurt (eu-central-1). Standard-DPA indgår i leverandørvilkårene. Regionvalget omfatter ikke i sig selv alle logs, supportadgange og overførsler.
    Vercel Inc.Hosting, webforespørgsler og driftslogsHostingregion fra1; Observability Plus giver 30 dages runtime-loghistorik. Standard-DPA indgår i leverandørvilkårene. Det er ikke en garanti for EU-only-behandling eller en fælles slettefrist for alle leverandørdata.
    Stripe Payments Europe, Limited; Stripe Technology Europe, Limited, hvor relevantBetaling og abonnementsadministrationDatabehandler eller selvstændigt dataansvarlig afhængigt af aktiviteten. Betalings-/regnskabsdata følger særskilte krav; ikke automatisk underdatabehandler for kundens governance-indhold.
    Plus Five Five, Inc. (Resend)Transaktions- og systemmailsUnderdatabehandler for kundestyrede mails. Afsendelse fra Irland, men lagring i USA. Pro-planens mail-/loghistorik er 30 dage; leverandørbackups og kontolukning har særskilte frister.
    OpenAI Ireland Ltd.Valgfrie Ai-dokumentudkast, politikomskrivning og træningskladderKun inden for Kundens dokumenterede instruks og efter en autoriseret brugers genereringsanmodning. Standard-DPA og standardretention; global behandling. Fravalg af modeltræning og store: false betyder ikke nul opbevaring.
    Hetzner Online GmbHKoordinering og midlertidig behandling af database- og filbackup i Falkenstein, TysklandDedikeret server og DPA for Camonda ApS. Daglig backup er aktiveret; kopier krypteres før overførsel til R2. Nøgleberedskab og en faktisk fuld gendannelse er afprøvet. Kundens aftalegrundlag og strengere slettefrister gælder fortsat.
    Cloudflare, Inc. (R2)Lagring af krypterede database- og filkopier i en privat EU-bucketDaglig backup er aktiveret med syv dages historik og fysisk repositoryoprydning. EU-jurisdiktion gælder bucketdata; øvrig konto-, sikkerheds- og supportbehandling vurderes særskilt.
    Google (Tag Manager / Analytics)Statistik og styring af tagsDirekte statistik- og marketingtags er deaktiveret i denne version af Zitado. Eventuel senere aktivering af samtykkekrævende teknologier kræver et særskilt valg. Historiske analysedata håndteres særskilt.
    Ahrefs Pte. Ltd.Tidligere webanalyse og registreret forbindelse til Google AnalyticsAnalyseleverandør i Singapore. Det direkte Ahrefs-tag er deaktiveret i denne version af Zitado. En tidligere GA-forbindelse er registreret hos Ahrefs; de historiske oplysninger og denne forbindelse er adskilt fra ny sporing på hjemmesiden.
    Meta Platforms Ireland LimitedAnnoncemåling via Pixel/CAPI, hvis integrationen aktiveresZitados direkte Meta-tags er deaktiveret i denne version. Eventuel senere aktivering kræver relevant samtykke og information. Roller kan efter aktiviteten omfatte fælles dataansvar for indsamling/overførsel, databehandling for visse funktioner og selvstændigt dataansvar.
    Cloudflare, Inc. (Turnstile)Botbeskyttelse ved login og registreringManaged-widget. Databehandler ved beskyttelse af tjenesten; selvstændigt dataansvarlig for nærmere beskrevne forbedringsformål. Fem minutters tokenlevetid er ikke en slettefrist for leverandørdata.

    Modtagernes konkrete databeskyttelsesretlige roller kan variere efter tjeneste og formål. Nogle er databehandlere, andre kan være selvstændigt dataansvarlige for nærmere afgrænsede behandlinger. Vi kan desuden dele nødvendige oplysninger med revisorer, rådgivere eller myndigheder, når der er et lovligt grundlag.

    Tilbage til indhold

    8. Hvor behandles oplysningerne, og overføres de uden for EU/EØS?

    Vi har valgt en EU-region til Zitados Supabase-produktionsdatabase. Det betyder ikke, at alle typer adgang, driftslogs, support, betalingsbehandling eller tredjepartsanalyse nødvendigvis foregår udelukkende inden for EU/EØS.

    Hvis personoplysninger overføres eller gøres tilgængelige i lande uden for EU/EØS, skal overførslen have et lovligt grundlag. Det kan efter den konkrete leverandør være en gyldig tilstrækkelighedsafgørelse, herunder EU-US Data Privacy Framework for en certificeret modtager, eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser med nødvendige supplerende foranstaltninger. Du kan kontakte os for nærmere oplysninger om relevante overførselsmekanismer.

    Den primære database ligger i Frankfurt (eu-central-1), og webhosting anvender Frankfurt-regionen (fra1). Den særskilte backup bruger Hetzner i Tyskland og en R2-bucket med EU-jurisdiktion. Disse regionvalg omfatter ikke automatisk alle leverandørers konto-, log-, support- og sikkerhedsbehandling.

    Tilbage til indhold

    9. Hvor længe gemmer vi oplysninger?

    Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt til formålet, eller så længe en lov kræver det.

    Følgende opbevarings- og slettefrister gælder. En særskilt kundeaftale med en strengere slettefrist gælder for den pågældende kundes oplysninger.

    OplysningerOpbevaring og sletning
    Kundeindhold efter betalt abonnements ophørSom udgangspunkt 60 kalenderdage fra det faktiske aftaleophør til eksport. Ved aftalt leverandørskifte regnes perioden efter den aftalte overgang. Derefter sletning fra aktive systemer hurtigst muligt og senest inden 7 dage.
    Udløbet prøvekonto uden konverteringGenoptagelse i 60 kalenderdage fra prøveperiodens udløb, derefter sletning fra aktive systemer senest inden 7 dage. Almindeligt login starter ikke perioden forfra.
    Offentlig screening, som ikke er gemt som kundens dokumentationGenoptagelse i 30 dage fra oprindelig oprettelse, hvorefter offentlig adgang udløber. Serverens svar og resultat slettes senest inden det følgende døgn. Aktivt gemt kundedokumentation er omfattet af rækken nedenfor.
    Screening aktivt gemt som kundens dokumentationDen gemte dokumentation følger kundens instruks og aftale. Det forlænger ikke den offentlige adgang ud over de 30 dage.
    Support og almindelig supportkorrespondance12 måneder efter sagens afslutning. Kundedata, som er kopieret ind i en supportsag, følger en tidligere gældende kundesletning.
    Supportbilag og skærmbillederNår de ikke længere er nødvendige, senest 90 dage efter sagens afslutning, eller tidligere efter kundens gældende slettefrist.
    Kontakt- og salgshenvendelser uden kundeforhold6 måneder efter sidste relevante kontakt, når der ikke længere er en aktiv dialog.
    SystemmailsMailindhold højst 30 dage efter afsendelse; nødvendige leveringsmetadata højst 90 dage. Support og fakturaer følger deres egne frister. Reglen styrer ikke modtagerens postkasse.
    Drifts- og fejllogsHøjst 30 dage fra hændelsen.
    Sikkerheds- og adgangslogsHøjst 90 dage fra hændelsen. Afgrænset dokumentation for en konkret hændelse kan have en særskilt begrundet opbevaringsperiode.
    BackupsRullende cyklus på højst 30 dage; rester efter sletning fra aktive systemer slettes eller overskrives senest 30 dage senere. Kopierne er beskyttede, og allerede slettede data fjernes igen ved gendannelse før almindelig brug. Strengere kundeaftaler gælder fortsat.
    Aftaler og begrænset acceptdokumentationUnder aftalen og normalt 3 år efter afslutningen af den behandling, aftalen vedrører, når det er nødvendigt for aftaledokumentation eller retlige krav. Dette omfatter ikke hele kundens arbejdsområde.
    Nyhedsbrevsprofil og samtykkebevisUdsendelser stopper ved afmelding. Øvrige profil- og engagementdata fjernes senest inden 30 dage, hvis intet andet dokumenteret formål gælder. Nødvendigt samtykkebevis opbevares under brugen og i 2 år efter sidste anvendelse. En minimal afmeldingsregistrering kan bevares for at forhindre utilsigtet gentilføjelse; nødvendigheden vurderes mindst årligt.
    RegnskabsmaterialeSom udgangspunkt 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det er ikke en generel frist for alt kundeindhold.
    Cookies og browserlagringCookievalg har 180 dages gyldighed. Andre teknologier har egne frister; se cookiepolitikken.

    Tidligere sletteanmodninger behandles efter de relevante regler og kundens instrukser. En konkret lovpligt eller et nødvendigt retligt krav kan begrunde længere opbevaring af afgrænsede oplysninger; det forlænger ikke automatisk alle frister. En brugers konto kan være knyttet til flere organisationer, som skal håndteres hver for sig. OpenAI- og analyse-/marketingleverandørers opbevaringsperioder afhænger af det konkrete dataflow. En oplyst frist for én funktion eller datakategori er ikke en fælles slettefrist for alle leverandørkopier.

    En særskilt aftalt samlet slettefrist omfatter alle relevante gendannelige kopier af Kundens oplysninger. ZELLERT skal planlægge tilbagelevering, aktiv sletning og udløb eller fjernelse af backup- og leverandørkopier inden denne frist. Kundens aftalte eksportadgang må ikke forkortes ensidigt for at få sletteplanen til at passe. En kortere eksportperiode eller anden ændret afvikling kræver Kundens aftale. Support, mails og logs, der indeholder oplysninger behandlet på Kundens vegne, skal indgå i planen; en generel længere retention må ikke tilsidesætte en strengere kundeaftale. Kun konkret afgrænsede oplysninger med et selvstændigt lovligt opbevaringsgrundlag kan undtages. Ved afslutning skal ZELLERT kunne redegøre for gennemført sletning og eventuelle rester med deres grundlag og frist.

    Tilbagelevering og sletning håndteres efter en dokumenteret, kategoriopdelt procedure. Ved hver sag fastlægger ZELLERT Kundens instruks, eksportadgang, de omfattede systemer og kopier samt gældende frister. Eksport kan udleveres manuelt til en verificeret, berettiget modtager; en betalingsspærre må ikke i sig selv forhindre Kundens aftalte eksportadgang. Sletning dokumenteres særskilt for aktive oplysninger og gendannelige rester. En kortere kundespecifik frist går forud for generelle opbevaringsperioder.

    Zitado gemmer kampagneattribution i højst 30 dage fra første registrerede kampagnebesøg og kun screeningens adgangstoken med udløbsmetadata i højst 30 dage fra den oprindelige start. Udløbne lokale poster fjernes ved næste besøg/læsning. Dette sletter ikke screeningsresultater eller andre serverdata.

    Tilbage til indhold

    10. Dine rettigheder

    Når ZELLERT er dataansvarlig for oplysninger om dig, har du efter GDPR – afhængigt af situationen – ret til:

    • at få information om og indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig,
    • at få urigtige oplysninger rettet,
    • at få oplysninger slettet eller behandlingen begrænset, når betingelserne er opfyldt,
    • at gøre indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse,
    • at få dataportabilitet, hvor reglerne giver ret til det,
    • at trække et samtykke tilbage uden virkning for lovlig behandling før tilbagetrækningen, og
    • at gøre indsigelse mod direkte markedsføring.

    Skriv til info@zitado.com. Vi kan bede om nødvendige oplysninger til at verificere din identitet. Vi besvarer som udgangspunkt anmodninger senest inden én måned og orienterer dig, hvis GDPR giver mulighed for og nødvendiggør en forlængelse.

    Hvis en kundevirksomhed er dataansvarlig for oplysninger om dig i Zitado, skal du normalt henvende dig til den pågældende virksomhed. Vi bistår virksomheden i dens behandling af anmodningen.

    Du kan også klage til Datatilsynet eller den relevante databeskyttelsesmyndighed i dit EU/EØS-land.

    Tilbage til indhold

    11. Sikkerhed

    Vi anvender tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der er tilpasset risikoen, herunder adgangskontrol, autentifikation, rollebaserede rettigheder og sikret kommunikation. Ingen digital tjeneste kan dog garantere fuldstændig sikkerhed. Hvis du mistænker uautoriseret adgang eller en sikkerhedshændelse, kan du kontakte os på info@zitado.com.

    Vi beder aldrig om adgangskoder via e-mail.

    Tilbage til indhold

    12. Nyhedsbreve og cookies

    Du modtager ikke Zitados nyhedsbrev blot ved at oprette en konto. Nyhedsbreve og tilsvarende samtykkebaseret e-mailmarketing forudsætter særskilt tilmelding. Du kan framelde dig via link i udsendelsen eller kontakte os.

    Nødvendige teknologier anvendes til driften af Zitado. Eventuel aktivering af valgfrie statistik- og marketingteknologier kræver et særskilt cookievalg. Du kan ændre dine valg via Cookieindstillinger og læse mere i cookiepolitikken.

    Tilbage til indhold

    13. Ændringer

    Vi kan opdatere privatlivspolitikken, eksempelvis når tjenesten, leverandørerne eller lovgivningen ændrer sig. Den aktuelle version og opdateringsdato vises på denne side. Ved væsentlige ændringer informerer vi yderligere, når det er nødvendigt.

    Tilbage til indhold